fredag den 25. september 2015

PRÆSTATIONSKULTUREN

Præstationskultur
Vi lever i et samfund, hvor vi skal yde vores bedste. Vi skal kort sagt være perfekte og helst se godt ud samtidigt. Denne kultur lægger et pres på os alle, når vores selvværd måske ikke altid er så højt.

Mange mennesker kender det. Du kender det måske også fra en opvækst, hvor du er blevet anerkendt mere for det, du kunne præstere, end for den du virkelig er. Det kan give problemer med ens eget selvbillede og selvværd, når vi kun anerkendes gennem det, vi kan præstere.

Da vi i høj grad i dag skal fungere i en præstationskultur, bliver vi sat på prøve med vores ydeevne. Mønstret med at blive anerkendt for det vi kan, følger os gennem livet og det kan udvikle sig til en slags skjult dagsorden for os - at vi skal anerkendes på det, vi gør - som en kompensation for et dårligt selvværd.
Dvs. at vi hurtigt kan havne i situationer, hvor vi gør noget - ikke fordi vi har lyst til det, men for at få andres anerkendelse.

Vores moderne samfund fokuserer meget på individet og det personlige ansvar, hvilket betyder, at det falder tilbage på os selv, når noget ikke er "godt nok".
På arbejdspladsen eller i familielivet giver det en række udfordringer, og især fordi mennesker er forskellige og har forskellige succeskriterier, kan det være svært at vide, hvornår det man gør/ leverer er godt nok. Disse udefinerede eller abstrakte succeskriterier er ved at blive en del af hverdagen på mange arbejdspladser i dag. Det kræver dybere refleksion og åben dialog så du bedre kan vide, hvad din aktuelle opgave kræver af dig i situationen. Vurderes din indsats efter: ”bestået” – ”ikke bestået” eller kræves der noget mere?
 
Billedet er hentet fra www.theartorder.com.
Det er let at gå direkte i ”fælden” med, at ”det aldrig kan blive godt nok, uanset hvor meget jeg anstrenger sig”. Er man i forvejen succesfuld, kan man komme til at føle sig som en ”bedrager” (Impostor syndromet), med en kronisk angst for at blive afsløret som uduelig. Man føler, man til stadighed må yde mere for at bevare succesen. Man gør ting uden at have lyst til dem for at opnå anerken-delse.

Det udvikler sig med tiden til et udmattende mønster. De høje krav og store forventninger
vi har til os selv, kan i længden udvikle sig til stress, depression, angst og udbrændthed.
Man regner med, at 70 % af alle kvinder og mænd har denne problematik indenfor livet.
Når vi er dér, er chancen for, at vi udvikler usunde afhængigheds-forhold større. Det gælder f.eks. til mad, spil, alkohol og sukker samt usunde vaner og døgnrytmer: Får for lidt søvn, ser for meget fjernsyn, får for lidt frisk luft/ motion og man isolerer sig måske for omverdenen osv.
Negative tanker og overbevisninger er dét, der betinger usund livsstil. Vi udvikler stærkere og stærkere identifikation med bestemte (negative) forestillinger og overbevisninger om os selv, andre og om vores liv.


 ”Gennem omhyggelig undersøgelse opdager vi, at identifikationsprocessen, der er lidelsens rod,
 begynder med selve tankens rudimentære (= ufuldstændig) struktur. Tanken er symbolsk. En tanke er
 ikke en ting. Den har ingen virkelighed, er blot en abstraktion. En tanke er højst en beskrivelse af noget,
 vi tager ind med sanserne. Og dog lærer vi, fra vi er helt små, at vi er, hvad vi tænker om os selv. Men
 der er yderligere et lag i dette, og det er, at vi har en tendens til at tro, at vi er, hvad andre tænker om os.
 Vi får vores syn på os selv fra vores forældre, vores venner, vores samfund, vores lærere, vores søstre,
 vores brødre, fra alle, som giver os tilbagemeldinger om os selv.                             
                                                                                                 ~ Adyashanti - anerkendt spirituel lærer.



 I de udhulede sociale fællesskaber og i familierne, hvor der i stadig stigende grad mangler tid, rum og gensidigt nærvær giver det også store udfordringer, når vores selvværd er lavt.
Tyngende kriser og uløste konflikter er ofte noget, der følger i kølvandet, når vi ikke får snakket ud om tingene i vores familie og i de tætte relationer.
Kritik fra nære familiemedlemmer og venner kan være nedbrydende og sætte vores selvværd på en ekstra prøve.



Test dig selv
Hvis du kan svare ja til følgende spørgsmål, lider du formentlig af Impostor Syndrome:

Ø     Er du optaget af at bevise, at du er dygtig, for at få andres anerkendelse?

Ø     Forventer du at få negativ feedback, så snart du har løst en opgave?

Ø     Er det svært for dig at bede om hjælp, fordi du er bange for, at andre skal opdage, at der er noget, du ikke kan?

Ø     Er du altid bange for, at du kommer til at skuffe andre?

Ø     Piner det dig voldsomt at begå fejl?

Ø     Glemmer du hurtigt de ting, der lykkes for dig, eller tilskriver du dine succeser
        tilfældigheder eller andet, der ikke har med dig at gøre?

Ø     Preller andres ros af, fordi du inderst inde har en oplevelse af, at du kan gøre det
        bedre?

Ø     Har du tendens til kun at sammenligne dig med de dygtigste og misunde dem?

Ø     Er du særlig sensitiv?



Kilde: Jeg har bl.a. hentet inspiration til denne blog fra Bladet ”Psykologi”, nr. 3 2014 fra artiklen: ”Frygter du at blive afsløret som uduelig?”

Ingen kommentarer:

Send en kommentar