lørdag den 2. januar 2016

Få udbytte af din træning

Et helt nyt år ligger foran os, og vi er mange, som er gået fra 2015 ind i 2016 med nye ønsker og forsæt. 

På denne årstid er der mange mennesker, som melder sig ind i fitness-centre eller ønsker at deltage i en eller anden træningsform, der kan give større velvære, styrke og livskvalitet. Mindre stress og større overskud. Ja, måske går du direkte efter at tabe nogle kilo osv. 

Vi har fokus på krop og sundhed som aldrig før og det er godt! Vores kropsbevidsthed er under stærk inflydelse af den kultur, vi har skabt i vesten, og den sætter dagsordenen i vores tilgang til krop, bevægelsessystemer og ikke mindst til vores træning. 

Igennem årene, hvor jeg har undervist i *QiGong og *Tai Chi på skoler, i fitness centre, foreninger og virksomheder, har jeg stødt på en meget udbredt holdning til, hvordan man skal træne. Specielt blandt de unge. 

Det ligger dybt i vores kultur og vores opdragelse, at hvis vi virkelig skal nå nogle resultater, må vi knokle for det. Det er ikke ualmindeligt at finde de unge med denne tatovering: "No pain no gain". Og selvfølgelig skal vi tage os selv og livet alvorligt, hvis vi skal nå i mål. Men er denne tilgang virkelig det, som giver os varigt udbytte, styrke og glæde i det, vi foretager os? Muskelopbyggende medikamenter og hård træning er ikke svaret, hvis vi ønsker at opbygge varig sundhed, selvtillid og styrke. 
Du kender sikkert selv mønstret - man knokler derudaf i 5 uger med et træningsprogram, så opstår der nogle fysiske / psykiske barrierer og det hele falder til jorden, fordi man et eller andet sted på vejen har mistet motivationen.

Det er værd at bemærke, at den klassiske kinesiske filosofi og medicin har en helt anden tilgang til bevægelsessystemer og træning. *Bevægelseskunsten er designet til at styrke livsenergien, sundheden og harmonien indefra og ud. Den udspringer ikke af et ønske om at finde en hurtig vej til fuldbyrdelse og realisering. 




Der hvor vi virkelig gør fremskridt, er, når vi sætter os selv et realistisk mål. Det er faktisk bedre at undertræne end at overtræne. Mht. træning så anbefaler jeg derfor altid, at man som udgangspunkt begynder med at afsætte tid hver dag til at lave få energiøvelser. Måske kun 15 min. hver dag. Omfanget af ens træning kan sættes op gradvis over tid. 

Hvad betyder det? 

Det betyder, at du opnår resultater på den lange bane, hvis du er vedholdende nok. Sådan har det været for mig. Der skulle ti års daglig træning til at ændre på en ødelagt ryg efter en ulykke og ændre på et langvarigt stress-mønster. Resultatet kom ikke prompte, men da det kom, har det været en permanent ændring. 
Samtidigt har min træning i årevis gjort, at jeg har kunnet høste glæde, en masse energi-overskud, mange nye venskaber og ikke mindst langt større sundhed. Bevægelseskunsten kom ind i mit liv tidligt, da jeg som 22 årig begyndte med Tai Chi. Som mange andre unge følte jeg en indre uro og rastløshed, som jeg har sluppet takket være større indsigt og energi-overskud. 

QiGong energiøvelser kan sagtens, og med stort udbytte, kombineres med andre former for træning - som styrketræning med vægte, forskellige former for idræt, kampsport samt ikke mindst ved mental træning, boglige studier og ved meget stillesiddende arbejde. Du føler større velvære og mere energi i kroppen, som forbedrer dine kompetencer.

Besøg hjemmesiden og find øvelser du selv kan lave m.m.
Ved at besøge min hjemmeside www.mind-fitness.nu finder du to enkle QiGong-øvelser, du er velkommen til at øve efter behov. Download her. 

hjemmesiden finder du også en oversigt over mine kurser og foredrag m.m.

Ved at tilmelde dig min nyhedsmail vil du få yderligere råd og vejledning med QiGong øvelser, samt blive opdatteret, så snart der sættes nye kurser op. Tilmeld nyhedsmailen her.


Jeg ønsker dig et lykkebringende og berigende nytår 2016


*QiGong og Tai Chi Chuan er kinesisk bevæglseskunst, med det formål at styrke gennem-strømningen af livsenergi i vores krop. Når livsenergien strømmer optimalt vækkes kroppens og sindets selvhelende egenskaber. Der skabes fysisk -, følelsesmæssig -, mental - og spirituel sundhed. 
Bevægelseskunsten bygger på samme viden om kroppen og dens livsenergi, som danner fundamentet i akupunktur. Læs mere her.